Velkommen på siden.

Mit navn er Nanna Braunschweig, og jeg har oprettet denne hjemmeside med henblik på information om hvem jeg er, i forhold til arbejdsopgaver af forskellig art.

Jeg har en stor forståelse for arbejdet i mange forskellige materialer, og elsker at skabe. Derfor er jeg åben overfor mange forskellige typer opgaver, hvor arbejdet går ud på håndværk, ideér og kunstnerisk forståelse.

Her er en kort præsentation af, hvem jeg er.
Nuværende beskæftigelse: Konservatorstuderende på kulturhistorisk linje ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Uddannet beklædningshåndværker med speciale i herreskrædderi, fra CPH West i Ishøj 2009, med fokus på håndarbejde, konstruktion og gammeldags herresskrædderi.
Jeg har arbejdet som teaterskrædder på forskellige teatre i København, og som herreskrædder i skrædderiet Nål og Tråd på Jagtvej 19.

Grundforløb som guldsmed ved Københavns Tekniske skole 2004.

Matematisk studentereksamen fra Frederiksværk Gymnasie og hf 2004

Kunnen:
I skrædderiet laver jeg jakkesæt til mænd på gammeldags manér, med fokus på personlighed, et flot finish og holdbarhed. Jeg holder af at lave tøj, som har et anderledes tvist såsom nogle lækre detaljer og materialer. Jeg går meget op i kvaliteten, og ved, at tøjets udstråling betyder meget for andres opfattelse af en. Derfor vil jeg tilpasse tøjet til kundens personlighed og situationen det skal bruges i. Dette vil foregå i et tæt samarbejde med kunden.
Derudover holder jeg meget af teaterskrædderiet og de anderledes udfordringer det fører med sig.

Hele mit liv har jeg udformet forskellige ting ved brug af mine hænder og fantasien, såsom malerier med akryl og akvarel, tegninger med blyant og kul, og skulpturer i voks, træ, ler, gips, metal oa.
Dette har bl.a. ført til 3 udstillinger i Frederiksværk by gennem Frederiksværk og Omegns Kunstforening.

Du skal være velkommen til at kontakte mig på min mail: n_braunschweig@hotmail.com

Med venlig hilsen Nanna Braunschweig

Billeder af arbejder vil senere komme på siden.